Selvfølgelig er da havet vores ven, siger du måske. Ja, det vil man gerne synes. Men for de mange fiskearter, der får mikroplast i sine maver, kan man næsten begynde at påstå det modsatte. Ja, det er jo ikke havet i sig selv, der truer, men menneskene, som skaber forureninger. Og vi spiser fiskene, uden at vide, at vi ovenikøbet får mikroplast i maven.
Det er ikke kun fiskene, som rammes, fuglene er også alvorligt truede. Mellem 1960–1980 havde plastaffald i vandet kraftigt øget. Fra 10 % af alle havfugle i 1960, til 80 % i 1980, havde plastik i mavesækken. Nu er tallet 90 % og man regner med at alle havfugle vil have dette i 2050. Både fugle og fisk skader sin mavesæk og tarmsystem af plasten, og mange af dem dør.
Mikroplast bliver skyllet ud i havet med regnvand og det består både af den mikroplast, der bygger op tandpasta og plejeprodukter, men også af slitage fra bildæk og skosåler. Desuden bliver større stykker af plast bearbejdet af havets bevægelser og sollys, så den også bliver til mikroplast efter hånd.
Vi har alle hørt noget om, at mikroplast ikke er fiskenes eneste fjende. Lad os nævne alle de miljøfarlige stoffers virkning. Man måler farligheden ved et stof, ved at lave forsøg i laboratorier. Dødelighedskoncentration (LC 50) måles, og det svarer til at 50 % af organismerne bliver dræbt inden for 48–96 timer. Man måler således mængden af et stof, der skal til for at nå denne grænse.
Man synes måske, at enhver virksomhed, der begynder at bruge et nyt stof, skulle have pligt til, at undersøge stoffets farlighed. Sådan er det desværre ikke. Man begynder bare at bruge stoffet, og myndighederne ligger bagud med opgaven at få dem undersøgt.
Når vi nu skriver om farlige stoffer i havet, kan man ikke undgå at tale om udslip af olie og gas. Vi har alle set de skrækkelige billeder, hvor fugle ligger i vandet og dør – helt indsmurt i sort olie. Vingene klæber fast og fuglen kan ikke bevæge sig eller beskytte sig, ved at flyve væk. Fiskene spiser som sædvanlig og får olie i maven. På den måde får de genetiske skader og desuden skader på reproduktionsevne og kønsdannelse.
Udslippene af metangas i efteråret 2022 i forbindelse med lækagen på Nord Stream 1 og 2, skabte lokale konsekvenser: De arter, som lever på havbunden nær lækagen, døde.
Den korrekte rubrik til denne artikel ville være: Mennesket – ven eller fjende?