Hele familien blev syg, når vi var på sejltur med vores båd ”Panacea” i Middelhavet. Det var ikke søsyge, men en maveinfektion vi fik som farvel-gave, af en ven på besøg. Min mand er ikke særlig god til sygdom, så det var mig, der klarede turen til Kreta, fra Athen. Vi kastede op på stribe, og lugten lå tung mellem køjepladserne. På den måde var det rart at stå oppe på skibsdækket og indånde frisk luft.
Når alle var blevet raske igen opdagede vi, at lugten af opkast blev der. Den var meget besværlig at komme af med. Blandingen, der opstod af mados, septiktank og opkast blev for meget. Vi blev nødt til at finde os to hotelværelser i Chania.
I havnen, der vi havde lagt til, fik vi en svensk båd ved siden af vores og begyndte at tale med skibskaptajnen. Vi fik talt om vores problemer, og han løb straks over til sin båd og hentede en blå-grøn maskine, en ozongenerator. Han viste os, hvordan den skulle indstilles og opstilles, og lovede guld og grønne skove. Al dårlig lugt ville forsvinde, sagde han.
Nåh ja, jeg troede vel ikke helt på det. Svenske mænd, eller mænd i det hele taget, har det med at overdrive. Men jeg gjorde som han havde sagt. Fik den opstillet højt, lukkede for ventilationen og åbnede skabslåger og dørene ind til de små rum vi har i båden. Jeg lænede madrasser, puder og hynder op ad vægge og stole og startede maskinen. Den kørte i en halv time, derefter skulle jeg vi vente nogle timer, og stille den op i bådens anden ende. Samme procedure én gang til, derfter lufte ordentlig ud med gennemtræk.
Til vores store forbavselse virkede det, præcis som han havde sagt! Lugten var væk. Til og med lugten fra septiktanken. Vi kunne nøjes med én hotelnat, og fik i stedet opleve Chanias skønne atmosfære med ”Panacea” som udgangspunkt. Maden blev i vores mave og livet lysnede betydeligt. En gang imellem er det ok at lytte til en svensk mand …